Jerónimos-klostrets historie: En tidløs fortælling om arkitektur og kultur

Klosteret blev bygget på en eksisterende kirke dedikeret til Santa Maria de Belém. Formålet var at yde hjælp til søfolk, der passerede området, og som blev forsørget af munkene fra Kristusordenen. Kirken blev indviet af kong Manuel med planer om at udvide området til et kloster. I 1507 begyndte opførelsen af klosteret, som skulle vare i 100 år. Den Hellige Stol fik opgaven med byggeriet, og de fik arkitekten Diogo de Boitaca til at designe klosteret. Han brugte en arkitektonisk stil, der blev kendt som Manueline.

Kong Manuel finansierede hele projektet med de midler, der blev indsamlet gennem skatter og import af krydderier. På grund af den store mængde tilgængelige midler fik arkitekten fuld frihed til at komme med ekstravagante designmønstre. Det vigtigste byggemateriale var en gylden kalksten kaldet calcário de lioz. I 1517 overtog spanieren Juan de Castillo ansvaret for byggeriet og udformningen og skiftede fra den manuelinske stil til den platereske arkitektoniske stil. Sølvtøj blev føjet til klostrets udsmykning sammen med skulpturer i hovedkapellet og koret. Du vil se en masse renæssanceindflydelse i arkitekturen, som stammer fra denne tidsperiode.

Da Spanien og Portugal blev til ét portugisisk imperium, drænede en byggeproces midlerne fra 1580. Efter 100 år stod Jerónimos-klosteret færdigt. Kong Filip af Spanien gjorde klosteret til et kongeligt begravelsesmonument og gav adgang til kongelige medlemmer og hieronymitmunke. Med den portugisiske uafhængighed i 1640 blev gravene for mange kongelige medlemmer bygget i klosteret.

I 1755 beskadigede et jordskælv i Lissabon det høje kor og balustraden. Skaderne var dog ubetydelige og blev repareret med det samme. I denne periode fik maleren Henrique Ferreira til opgave at male Portugals konger, som skulle placeres i Sala dos Reis (Kongernes sal). Klosteret blev udvidet med guldfliser i lofterne, freskomalerier ved trapperne og en række andre tilføjelser.

Restaureringsarbejdet blev afsluttet i denne periode og fortsatte frem til 1860 under ledelse af Rafael Silva e Castro, Domingos Parente da Silva og J. Colson. Jerónimos-klosteret gennemgik i denne periode en række ombygninger, hvor Kongernes Sal og andre dele af klosteret blev revet ned. Arkitekterne tilføjede italienske landskabsmotiver, pyramideformede tage og tårne. For at fejre firehundredårsdagen for Vasco da Gamas besøg i Indien renoverede billedhuggeren Costa Mota den opdagelsesrejsendes grave.

Mange projekter blev iværksat i løbet af denne tid. Det nationale museum for industri og handel var også planlagt, men det kunne ikke færdiggøres. Det blev erstattet af Portugals Etnologiske Museum. Indtil 1924 ombyggede Costa Mota klosteret yderligere sammen med designerne Abel Manta og Ricardo Leone. Vinduer med glasmosaikker blev føjet til strukturen og forfinede designstilen. Præsident Óscar Carmona blev begravet i Sala do Capítulo i 1951. I 1963 blev Portugals maritime museum indviet i vestfløjen, så folk kunne se skatte fundet under flådeekspeditioner.